De mentale farer

Hvis man havner i en katastrofesituation skal man naturligvis først og fremmest sikre sig selv de fysiske nødvendigheder for at overleve. Men når dette er sikret på bedst mulig vis, er det vigtigt at overkomme de seks følelsesmæssige barrierer som konstant truer med at frarøve energien og lysten til at kæmpe.

• Frygt: En af de første og helt almindelige reaktioner ved enhver overlevelsessituation er frygt. problemet ved frygt er, at det forhindrer os i at foretage klare og rationelle beslutninger. Frygt er heldigvis noget man kan træne i at undertrykke, ved at udsætte sig selv for oplevelser, der kan simplere eventuelle overlevelsessituationer.
• Angst: Angst er ofte tæt forbundet med frygt. Det starter oftest som en ubehagelig følelse i maven, og kan hurtigt udvikle sig og tage kontrollen over den rationelle del af hjernen, og derved fjerne fokus fra det man må gøre for at overleve. Angst er højt korreleret med den fysiske fares umiddelbarhed. I takt med at man opfylder de basale overlevelseskrav, vil angsten også falde. Angst er derfor en ekstra farlig barriere, fordi den opstår når den fysiske fare er størst.
• Vrede: I en overlevelsessituation er der tusinde ting der kan gå galt, og som kan skabe frustreret vrede, enten i uspecificeret form, eller vrede rettet mod et andet menneske. Det er vigtigt kanalisere vreden over i andre, og mere konstruktive gøremål.
• Depression: Mennesket er et socialt væsen for hvem isolation kan være en meget belastende oplevelse, hvilket enhver der har oplevet isolationsfængsling kan skrive under på. Hvis man er havnet i en ensom situation, hvad enten man er strandet i ødemarken, eller må gemme sig over en længere periode, bliver man meget hurtigt ensom. Ensomhed kan medføre en følelse af håbløshed og få kroppen til at give op. I lighed med angst, kan det medføre at vedkommende opgiver håbet. Den bedste, men ikke altid lette, måde at bekæmpe depression på, er ved at forsøge på at tænke positivt.
• Skyldfølelse: Overlevelsessituationer er ofte forbundet med dødsfald og medfølgende skyldfølelse. Enten ved at føle sig skyldig i andres død, eller ved skyldfølelse over selv at være i live, mens andre er døde. Uanset årsagen til skyldfølelse er det vigtigt at abstrahere herfra, for at forhindre at skyldfølelsen tager over, og fratager lysten til at kæmpe for egen overlevelse.
• Ensom- og kedsomhed: Hvis man er alene eller fanget et sted uden mulighed for at foretage sig noget, kommer man let til at kede sig og føle sig afsondret fra resten af verden. Kedsomhed kan sænke kampånden betydeligt. Det er derfor vigtigt, at finde måder at holde hovedet i gang, og holde moralen oppe.

The Rule of Three

Også kendt som the “Rule of Three” eller de tres regel.

1. Man kan ikke overleve mere end tre minutter uden ilt
2. Man kan ikke overleve mere end tre timer hvis udsat for ekstremt lave temperaturer
3. Man kan ikke overleve mere end tre dage uden vand
4. Man kan ikke overleve mere end tre uger uden mad

Dette er naturligvis tommelfingerregler, da der er eksempler på folk der har overlevet både kortere og længere end de ovenstående tidsangivelser. Pointen med at have denne regel er derfor ikke at huske de præcise tider, men at vide hvad man skal prioritere. De giver sig selv, at man først og fremmest skal op af vandet hvis man er ved at drukne, det er vist de flestes naturlige reaktion på iltmangel. Men hvis man eks. går rundt ude i naturen og er både sulten, tørstig og fryser, så er det først og fremmest vigtigt at finde at varmt sted, frem for at lede efter mad eller drikke. Når man har fået varmen, og sikret sig at kunne få varmen igen i fremtiden, så kan man begynde at lede efter noget at drikke. Først efter at have slukket tørsten kan man begynde at spekulere over hvor det næste måltid skal skaffes. Således sikrer man sin overlevelse længst muligt, frem for at spise sig mæt mens man langsomt dør af kulde.

Husker man denne meget basale regel, så er man allerede nået et godt stykke i bestræbelserne for at kunne overleve en kommende katastrofe.

Ny blog fra RettenTilSelvforsvar

I december 2007 skrev jeg det første indlæg i Retten til Selvforsvar og bloggen blev hurtigt en ret stor succes – blandt andet er den allerede blevet nummer 22 på listen over Nordens 25 mest populære WordPress blogs. Det er med stor glæde (og en vis overraskelse) at kunnet konstatere at rigtig mange mennesker er interesserede i emnet, ikke mindst på baggrund af de mange blogs der valgte at linke hertil, men også fra de mange Google-søgninger omkring emnet der har ført folk hertil. Det er en fornøjelse at skrive når man ved at der er folk som gider læse ens artikler, også de som er uenige i konklusionerne

Derfor har jeg besluttet at udvide skriverierne med endnu en blog, nemlig overlevelse.wordpress.com.

I en usikker nutid er det vigtigt at være forberedt på en eventuelt fremtidig katastrofe, såsom ved flystyrt eller borgerkrig. De som forbereder sig vil også være de som har størst chance for at overleve, derfor har jeg oprettet Overlevelse, så flest muligt danskere kan have glæde af den enorme viden der findes på området, så læserne og deres nærmeste, kan øge chancen for at overleve en eventuel krisesituation.

Målet med bloggen er at samle artikler og information om hvorledes man bedst overlever i ekstreme situationer. Der findes masser af udenlandske bøger og hjemmesider på området, men ingen danske. Det betyder for det første at meget information primært er på engelsk, og for det andet at meget information og mange råd er tilpasset andres lande miljø, kulturer, nuværende lovgivninger og fremtidige trusselsscenarier. Det er derfor hensigten både at oversætte og indsamle den bedste information, samt tilpasse den til danske/nordiske forhold.

Retten til Selvforsvar vil naturligvis fortsætte som hidtil, og skal i en vi grad ses i forbindelse med Overlevelse. Jeg har pt ikke skrevet nogle artikler på Overlevelse, men det kommer meget snart.

Hello world!

Welcome to WordPress.com. This is your first post. Edit or delete it and start blogging!