De mentale farer

Hvis man havner i en katastrofesituation skal man naturligvis først og fremmest sikre sig selv de fysiske nødvendigheder for at overleve. Men når dette er sikret på bedst mulig vis, er det vigtigt at overkomme de seks følelsesmæssige barrierer som konstant truer med at frarøve energien og lysten til at kæmpe.

• Frygt: En af de første og helt almindelige reaktioner ved enhver overlevelsessituation er frygt. problemet ved frygt er, at det forhindrer os i at foretage klare og rationelle beslutninger. Frygt er heldigvis noget man kan træne i at undertrykke, ved at udsætte sig selv for oplevelser, der kan simplere eventuelle overlevelsessituationer.
• Angst: Angst er ofte tæt forbundet med frygt. Det starter oftest som en ubehagelig følelse i maven, og kan hurtigt udvikle sig og tage kontrollen over den rationelle del af hjernen, og derved fjerne fokus fra det man må gøre for at overleve. Angst er højt korreleret med den fysiske fares umiddelbarhed. I takt med at man opfylder de basale overlevelseskrav, vil angsten også falde. Angst er derfor en ekstra farlig barriere, fordi den opstår når den fysiske fare er størst.
• Vrede: I en overlevelsessituation er der tusinde ting der kan gå galt, og som kan skabe frustreret vrede, enten i uspecificeret form, eller vrede rettet mod et andet menneske. Det er vigtigt kanalisere vreden over i andre, og mere konstruktive gøremål.
• Depression: Mennesket er et socialt væsen for hvem isolation kan være en meget belastende oplevelse, hvilket enhver der har oplevet isolationsfængsling kan skrive under på. Hvis man er havnet i en ensom situation, hvad enten man er strandet i ødemarken, eller må gemme sig over en længere periode, bliver man meget hurtigt ensom. Ensomhed kan medføre en følelse af håbløshed og få kroppen til at give op. I lighed med angst, kan det medføre at vedkommende opgiver håbet. Den bedste, men ikke altid lette, måde at bekæmpe depression på, er ved at forsøge på at tænke positivt.
• Skyldfølelse: Overlevelsessituationer er ofte forbundet med dødsfald og medfølgende skyldfølelse. Enten ved at føle sig skyldig i andres død, eller ved skyldfølelse over selv at være i live, mens andre er døde. Uanset årsagen til skyldfølelse er det vigtigt at abstrahere herfra, for at forhindre at skyldfølelsen tager over, og fratager lysten til at kæmpe for egen overlevelse.
• Ensom- og kedsomhed: Hvis man er alene eller fanget et sted uden mulighed for at foretage sig noget, kommer man let til at kede sig og føle sig afsondret fra resten af verden. Kedsomhed kan sænke kampånden betydeligt. Det er derfor vigtigt, at finde måder at holde hovedet i gang, og holde moralen oppe.